Parmigiana di Melanzane

Fremgangsmåde

AUBERGINE

  1. Skær auberginerne i ca. 0,7-1 cm tykke skiver på langs.
  2. Drys dem med salt og lad dem trække i mindst 1/2 time. Mens auberginerne trækker, kan du tilberede tomatsaucen.

TOMATSAUCE

  1. Svits hvidløg og løg i olie ved lav varme i 5-10 minutter. De skal ikke tage farve.
  2. Tilsæt tomater, tomatkoncentrat, basilikum, salt og lidt sukker. Lad saucen simre i 30-40 minutter, mens der røres en gang imellem. Smag løbende til med salt og lidt peber.
  3. Når auberginerne er færdige med at trække under salt, skylles de i koldt vand og tørres med et viskestykke.
  4. Vend aubergineskiverne i mel og steg dem gyldne i en dyb pande eller gryde i rigeligt med olie. De skal være tæt på en friturestegning, hvor de får masser af farve.
  5. Lad dem dryppe af på et stykke bagepapir og stil dem til side.
  6. Opvarm ovnen til 200 °C.
  7. Smør et ovnfast fad med olie og læg tomatsauce, aubergineskiver og parmesan i lag.
  8. Start med tomatsauce og afslut med tomatsauce og parmesan.
  9. Retten bages i ovnen i ca. 25 minutter, hvorefter den lige skal hvile i 5 minutter inden servering.
  10. Serveres med grøn salat og lidt groft brød.

Ingredienser

Let ret eller tilbehør til 4 personer


Fyld

600 g store auberginer

100 g hvedemel

Salt

200-400 ml neutral olie til fritering

250 g friskrevet parmesan    


                                                                          

Tomatsauce

1 fed hakket hvidløg

1 hakket løg

5 spsk. olivenolie

400 g tomat på dåse

500 g friske tomater eller friske, hakkede tomater (friske tomater giver en mere fast konsistens, men du kan erstatte de friske tomater med endnu en dåse)

50 g tomatkoncentrat

15 g frisk, grofthakket basilikum

Salt, peber og lidt sukker