Rødbedehummus
Fremgangsmåde
- Udblød kikærterne i koldt vand i mindst 6 timer. Hæld vandet fra.
- Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker.
- Kog rødbederne sammen med kikærter i 50 minutter i letsaltet vand.
- Hæld gennem et dørslag, men gem kogevandet.
- Lad kikærter og rødbeder køle af og kom det og resten af ingredienserne i en minihakker/blender.
- Blend det hele og juster evt. konsistensen med lidt af kogevandet.
- Smages til med citronsaft og salt.
- Serveres med masser af grøntsager, ristet brød eller hvad du har lyst til at dyppe i.
Ingredienser
Snack til 4 personer
Rødbedehummus
200 g rå rødbede
125 g tørrede kikærter
1 fed hvidløg
4 spsk. tahin, allerhelst en lys variant
Saft af 1 citron
1 tsk. spidskommen
1/2 dl æbleeddike
Ca. 1 dl olivenolie